Her, denne den sidste dag i det herrens år 2011, skal I da lige have en video - en smule forsinket, kunne man fristes til at sige, men sådan er det med undertegnede for tiden.
Dénise var Prinsesse Miamaja i Aarhus i december måned, og var jeg ovre at besøge hende. Det kom der følgende fjollede video ud af:
Vi glæder os til 2012!
Kærlig hilsen
Dénise og Ida
lørdag den 31. december 2011
mandag den 19. december 2011
Knæk og bræk...
Nu sidder jeg i toget hjem til Berlin fra Århus. Det har været nogle fantastisk uger med skønne kolleger og sjove forestillinger med Jul på slottet. Det et gået rigtig godt, pånær to små ting...
En madforgiftning umiddelbart før generalprøven, som gav mig en fin navneforandring på holdet! (den står i titlen). Det var dog ovre til premieren, og efterhånden som forløbet med de omtrent 20 forestillinger skred frem, nød jeg det hele mere og mere! Det var nogle skønne kolleger både på og bag scenen. Og det har været et lærerigt forløb med vores instruktør Kim Veisgaard.
Alt tegnede til at det bare skulle gå som smurt og vi kløede på lige til sidste forestilling igår, hvor knæk og bræk så fik en lidt anden betydning.
I den ene af scenerne spiller Valentin på sin bue, der er skåret af et dansetræ. Det får prinsessen til skabagtigt at danse rundt, men dansen fik en speciel-effekt igår, da jeg vred om på foden og faldt ind i juletræet. Det har forhåbentligt set morsomt ud! I hvert fald hoppede prinsessen videre, selvom jeg godt kunne fornemme, at den ikke var helt god i foden.
Nå, men det var sidste forestilling og vi var halvvejs. Hvis man kender showet ved man, at der ikke er mange pauser.. Så først da jeg sad i kongestolen i en scene, kunne jeg mærke at den slet ikke var god i foden. Mens jeg så ihærdigt koncentrerede mig om mine replikker, kunne jeg fornemme den klassiske koldsved på panden.
Som showet skred frem, fik mine kolleger på scenen nys om, at der var noget galt. Så de var flinke til at støtte og hjælpe på alle mulige måder. Så, bortset fra en nervepirrende lang pause, hvor jeg skulle have været på scenen, men sad med en ispose i kulissen, så gennemførte vi den sidste forestilling.
Det var en meget højtidelig dans rundt om juletræet til sidst, i halvt tempo og med en stærk hånd fra kongen, der hjalp mig rundt. Det dejlige publikum klappede ihærdigt, og med hjælp fra min søde prins Valentin fik vi takket med buk.
Tja, jeg fik efter forestillingen mødt operaens søde læge, der anbefalede mig at tage på skadestuen. Med hjælp fra min gode fe, Mette, som var forestillingsleder (og pludseligt sygehjælp, ispose-skaffer og meget mere) kom jeg frem til skadestuen med al bagage, da jeg skulle have været på flyet to timer efter showet!
Og efter at have afbrudt lægens håndboldkamp på TV ( det var ikke populært! Jeg undskylder meget), fik jeg konstateret et brud. Så jeg fik, igen med Mettes hjælp, indkvarteret mig på hotel og bestilt en togrejse hjem idag i stedet.
Morale; man skal aldrig udfordre folk med buer skåret i dansetræ!
tirsdag den 6. december 2011
Wien, Wien nur du allein...
Er lige 24 timer i Wien, mellem 'Jul på slottet'-forestillingerne... Havde nemlig prøve med 'Wienerne" idag (red; Wiener Symfonikernes Strauss Ensemble). Og jeg må indrømme, at jeg næsten havde glemt HVOR gode de er! Det er fantatisk, og krævende på den gode måde, at synge operette med dem! Det er i deres blod! Og det er bare helt fabelagtig godt, så Dénise måtte lige stramme ballerne. Men hold op hvor er det fedt!
Vi skal afsted til Japan på tourné i januar. Jeg glæder mig som et lille barn!
Da vi havde kørt mine ting igennem, øvede de lige noget solo. Jeg blev og lyttede, og må nok indrømme, at som Danmark er mit hjemland personligt, så er Østrig nok mit musikalske hjemland! Det rører mig voldsomt! Her sidder disse 12 nisser og spiller som fløde i kaffen! De ser ud som var det 'at klø sig i nakken' og ud kommer der de smukkeste klange, toner og fraseringer, kun afbrudt af den typiske wiener-dialekt af og til, når man ikke lige var 'sammen'.
Man er dog forkælet, at få lov at synge med disse gutter!!! Så dygtige, rutinerede og stadigvæk musikalsk levende! I love it!
Ja, så meget hjemvé jeg havde i min tid hernede, så meget glæde er der ved gensynet og genhøret!
:-)
KH
Dénise

mandag den 7. november 2011
Århus, mit hjem i 2 måneder
Så, nu blev det endelig tid til et indlæg fra min side også :-) Efter en lille uge i København, med prøver og møder, er jeg nu ankommet til Århus. Her har jeg hjemme til den 18.12. Vi skal nemlig have prøver og forestillinger på 'jul på slottet', og jeg får lov at spille mit barndoms-idol Prinsesse Miamaja.
Men ak, det ideelle havde været at bo her i ro og mag og møde på arbejde hver dag, gå hjem til samme sted hver dag og have lidt fritid i Århus, men sådan bliver det selvfølgelig ikke! For meget ro og rutine er nok ikke sundt?
Allerede på onsdag skal jeg afsted igen, koncert i København, torsdag morgen er jeg tilbage i Århus til prøve, om eftermiddagen vender jeg snuden mod Kastrup og flyver hjem (berlin), fordi jeg skal til audition kl 12.00 5 timer syd for Berlin fredag. Lørdag tilbage til København, for at tage til Lübeck søndag, fordi jeg har en audition i Rostock mandag. Tirsdag morgen er der så igen prøve i Århus...
Men så varer det også helt indtil 6.12. inden jeg skal arbejde andre steder! Herligt! 3 ugers 'noget der ligner en normal hverdag'!
Ja, det er jo det, at man konstant er på jobsøgning, derfor også konstant på farten... Enten ude på arbejde, eller ude til audition, eller begge dele. Så hvorfor? Hvorfor være operasanger?
Svaret er; fordi jeg ikke kan lade være! Jeg elsker mit job! Man møder en masse spændende mennesker, lærer forskellige byer, lande og kulturer at kende, musikken og skuespillet er min passion -det jeg brænder for! Og så er prisen den rolige hverdag, kontakt med nærmiljøet man bor i og planlægning efter private gøremål. Det er jobbet der sætter dagsordenen, det der fylder kalenderen først, og så må alt andet passes ind i det. MEN, med nutidens midler som email, Skype, viber, blogs, facebook etc er det faktisk muligt at følge med hos de nære venner og familien. Det kræver dog også en aktiv deltagelse og forståelse fra ens kære, og den er jeg yderst heldig at få!
Så ja, så meget til plus og minus ved jobbet, for nu.
Nu er jeg så i Århus. Spændt på at møde mine kolleger og den familie jeg skal bo hos resten af november!
Det giver mig altid lidt sommerfugle i maven, lige inden jeg skal møde de mennesker, der jo skal præge min hverdag i et godt stykke tid :-)
Men det er en god pirren.
For nu vil jeg slutte, og prøve at poste et par billeder fra rejsen hertil.
Hilsen Dénise
onsdag den 17. august 2011
Post Debut
Nu er det lidt mere end tre måneder siden, at Denise havde sin debut fra DKDM. Som tiden dog flyver.
Hun har fået en udtalelse, der gjorde hende både ydmyg og stolt og pyntede hendes kønne ansigt med fine røde kinder af glæde.
Som følger:
UDTALELSE
Vedrørende Denise Becks debutkoncert
11. maj 2011
En usædvanlig debut og en usædvanlig skøn stemme var de indtryk, der blev efterladt hos publikum ved Denise Becks præsentation af sig selv som debutant fra DKDM's solistklasse.
Under overskriften ”Indiana Diva” havde Denise til sin debutkoncert skabt en totaloplevelse, der indbefattede adskillige flotte rober, dramaturgi, historie, lyssætning, billeder og filmklip fra barndommen til i dag. Til at binde de mange flotte og krævende arier sammen, der fremstod som episoder i et personligt historisk forløb, var der båndet mellemmusik – temaet fra Indiana Jones-filmene. Samtidig kunne publikum følge rejsen, til de steder rundt omkring i verden, hun har optrådt, på landkort projiceret op på storskærm. Aftenens koncert var før og efter omkranset af glamourøse modelfotos med Denise, også på storskærm, akkompagneret af diskret baggrundsmusik på bånd.
Alt efter smag og temperament kan den enkelte tilhører synes, at det er klogt tænkt, vovet, forvirrende, eller at det leder opmærksomheden bort fra det væsentlige - musikken.
Det ligger i tiden, at den unge generation iscenesætter sig selv, og det lykkedes i høj grad for Denise – også på en god måde takket være charme, selvironisk distance, og en næsten barnlig glæde ved at optræde.
Mindre kunne nu sagtens have gjort det, for Denise er en sand musiker og har i sin stemme de kvaliteter, der kan gøre hende til en ægte diva: Stort vokalt overskud, klangskønhed, imponerende koloraturer og en bemærkelsesværdig intonation – selv på de vanskeligste toner i højden.
Hendes musikalske fortolkninger er intelligente, personlige og overbevisende, samtidig med at hun på scenen har kunstnerisk karisma og kommunikerer godt med sit publikum.
Denise indledte med Schierbecks ”Den Trofaste Hustru”, som fik en meget indlevet fremførelse, og fortsatte veloplagt med Händel og Mozart, hvor hun særligt i Paminas arie skabte en musikalsk og inderlig oplevelse. ”Sofie Scholl: Einmal noch, einmal” fra ”Weisse Rose” af Udo Zimmermann er svær at synge, og det blev en stor præstation, som rørte publikum.
At Denise også er uddannet i Wien fornægter sig ikke. Hun gav flere prøver på, at hun er godt inde i operetterepertoiret, samtidig med at hun har overskud til sød og koket flirten med sit publikum. Særligt stærkt indtryk gjorde ”Czardas” fra ”Zigeunerliebe”.
Hun demonstrerede stilsikkerhed i Orffs ”Carmina Burana”, ligesom ”Je veux vivre” af Gounod klædte hende fint.
Måske Denise kunne føje en ekstra dimension til sin rige klangpalet ved yderligere at udforske den varme og bløde klang i højden, hun viste i Paminas arie og ekstranummeret, Gildas arie fra ”Rigoletto”.
Denise er allerede i gang med en omfattende karriere, og det indtryk aftenen efterlader, overbeviser om, at det skal blive spændende at følge hendes videre udvikling.
Debutkoncerten er blevet bedømt af
Ekstern censor: Else Paaske
Intern censor: Hanna Hjort
Intern censor: Hanna Hjort
Hva'be'har'!
Kærligst,
Denise og Ida
fredag den 5. august 2011
La Traviata
I dag og i morgen spiller La Traviata på Opera Hedeland, hvor Denise er en af solisterne. Hun spiller tjenestepigen Annina. Denise elsker La Traviata, og en af hendes drømmeroller er hovedrollen Violetta - og den skal jo nok komme. Indtil den dag kan man her og nu nyde hende i en mindre rolle - og det i en fantastisk kjole, hvilket man lige akkurat kan ane på billedet (er det kun undertegnede, der synes det ligner et gyserfilms-screenshot?!) her oven over.
Forestillingen havde premiere i fredags, og den har fået pæne anmeldelser i pressen - men ingen af dem nævner Denise? Meget, meget mærkeligt.
Læs mere her om Opera Hedeland.
Så Denise er i landet, hvilket vi er mange, der er glade for. Hun har også en anden forestilling på dansk jord senere på året, men den må I høre om en anden gang.
God sommer!

fredag den 10. juni 2011
Inga Nielsens mindelegat!
Onsdag den 1. juni var en udsøgt lille skare af mennesker mødt op på Konservatoriet - her overværede vi Denise modtage Inga Nielsens mindelegat.
Læs hvad Frederiksbergbladet skrev om det her
Læs hvad Frederiksbergbladet skrev om det her
Foto: Klaus Sletting
Denise med Inga Nielsens mor.
Journalistspiren er så glad og stolt over sin dygtige sanglærke-veninde og synes, at det er fuldt fortjent, at hun modtager så fin hæder.
På mandag rejser Denise til Bergen for at være med i Hans og Grethe - på norsk, selvfølgelig. Så lige for tiden består hendes ordforråd mest af 'kjempe grejt' og noget hvislen om fjeldaber...
Klem,
Denise og Ida
mandag den 16. maj 2011
Pæne ord!
Denise er blevet anmeldt. Ikke i et dagblad, godt nok, men på en blog. Og ikke en hvilken som helst blog.
Gregers Dirckinck-Holmfelds blog!
Det er virkelig ikke dårligt, så der er jubel i denne lille lejr.
Kh
Denise og Ida
Gregers Dirckinck-Holmfelds blog!
Det er virkelig ikke dårligt, så der er jubel i denne lille lejr.
Kh
Denise og Ida
søndag den 15. maj 2011
Debut
Debutkoncerten er vel overstået!
Det var en fantastisk aften. Det var overvældende at se så mange mennesker i den smukke, gamle Koncertsal. Sikke en enestående ramme til Denises eventyrlige debut.
Divaen sang som en engel - herunder en smagsprøve fra generalprøven, som fandt sted aftenen før debuten...
I skal ikke snydes for et helt nummer (godt nok på "generalprøvemåden") - der går jo langt mellem, at I rent faktisk hører Denise synge på denne blog. Så her er 'Den Trofaste Hustru' af Schierbeck.
Vi kan ikke rigtig fatte, at debuten er kommet og gået - men der er ikke tid til at hvile på laurbærene. Denise er allerede i gang med at lære norsk, så hun kan synge 'Hans og Grethe' i Bergen, og derudover Anina i La Traviata, som hun skal synge til sommer i Opera Hedeland.
Pyyyyh!
Kærlig hilsen,
Denise og Ida
Det var en fantastisk aften. Det var overvældende at se så mange mennesker i den smukke, gamle Koncertsal. Sikke en enestående ramme til Denises eventyrlige debut.
Divaen sang som en engel - herunder en smagsprøve fra generalprøven, som fandt sted aftenen før debuten...
Vi kan ikke rigtig fatte, at debuten er kommet og gået - men der er ikke tid til at hvile på laurbærene. Denise er allerede i gang med at lære norsk, så hun kan synge 'Hans og Grethe' i Bergen, og derudover Anina i La Traviata, som hun skal synge til sommer i Opera Hedeland.
Pyyyyh!
Kærlig hilsen,
Denise og Ida
onsdag den 11. maj 2011
P2 igen igen
I anledningen af Denises debut i aften, er hun blevet interviewet til et radioindslag på P2.
Lyt med her
Vi glæder os til at se jer i aften!
Kærligst
Denise og Ida
Lyt med her
Vi glæder os til at se jer i aften!
Kærligst
Denise og Ida
lørdag den 7. maj 2011
Da Denise blev fotograferet
Ahem... ja, der gik så lidt længere tid med at få lavet det videoindslag. Men-men-men...! Har en masse gode undskyldninger, som I sikkert ikke gider høre. Så det slipper I for.
Nu er det jo sådan, at Denise har debutkoncert PÅ ONSDAG!
Det er meget spændende - hun knokler stadig som en lille flittiglise. I morgen er der generalprøve i Asnæs, så hvis nogle er jer er i sommerhusområde, så smut forbi Asnæs Forsamlingshus.
Ellers må I jo endelig huske at troppe op på kons på onsdag. Det er Rosenørns Allé 22, lige ved Forum. Det gamle Radiohus, jamen, det kender I jo godt!
Herligheden starter kl. 19.30, og undertegnede har jo en lille rolle at spille i Denises spændende program - og så siger jeg ikke mere, andet end at I skal glæde jer!
Without further ado - må jeg præsentere Denises the Diva:
I kan læse mere om debutkoncerten inde på Konservatoriets hjemmeside og se de lækre fotos af Denise på divaens egen hjemmeside.
Vi glæder os til onsdag!

onsdag den 30. marts 2011
tirsdag den 29. marts 2011
Vi er her stadig...
...begge to.
Denise har selvfølgelig travlt med at rejse rundt i verden. Lige nu er hun i New York, hvor hun har sunget Carl Nielsen.
Grunden til at bloggen er været i dvaletilstand, skyldes at jeg er startet i praktik - det er fantastisk, men det er også en tidssluger af rang! Men jeg har ikke glemt bloggen - eller jer.
Jeg håber virkelig, at jeg kan nå at have et videoindslag klar til jer, inden ugen er omme. (Hvis jeg ikke overholder det, håber jeg, I lader være med at lynche mig!)

søndag den 30. januar 2011
Verden ifølge Denise
Denise har lige været et kort visit i Danmark i forbindelse med diverse aftaler og andet blandet landhandel, meget af det i forbindelse med hendes debutkoncert.
I dag skulle vi så ordne noget sjovt hejs, som vi ikke vil afsløre for meget om, men som også drejer sig om debutkoncerten. Denise overnattede hos mig, og vi sad selvfølgelig og snakkede den halve nat, efter at hun kom hjem, og snuede lidt for længe og fjollede alt for meget over morgenmaden - så vi nåede ikke det hele. Men vi var kreative, som I kan se på ovenstående billeder - sådan ser Denises verden ud. Jaaa... størrelsesforhold er selvfølgelig 1:1.
Hendes debutkoncert finder sted i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal den 11. maj, så husk allerede nu at sætte et stort kryds i kalenderen!
Nu er hun på vej til lufthavnen og videre til Wien, hvor hun skal forberede sig til en konkurrence. Uh! Spændende.
Knus,
Ida
tirsdag den 18. januar 2011
Sørme så...
Om der ikke lige blevet lavet et lækkert, lille link til P2s hjemmeside.
Værsgo'! (<-- klik dér)
Hihi,
Denise og Ida
Værsgo'! (<-- klik dér)
Hihi,
Denise og Ida
Denise på P2 - i dag!
Hey hey,
Husk lige at lytte til P2 i dag kl. 15. Denise er blevet interviewet om sin tid i Wien - i forbindelse med, at de har Wien-tema på radioen, tilsyneladende.
Lyt med her
Vi skal nok lægge et link op fra programmet, hvis der kommer et sådant.

mandag den 17. januar 2011
Denises rejseri i 2010
Elsker I ikke bare, når man utilsigtet kommer til at rime? (Se overskriften)
Nå, spøg til side - her et muligvis langtrukkent videoindslag, men det tog damen tid at remse alle de steder op, hun har været i i 2010.
Pyh... man bliver lidt kulret og jetlagged bare af at høre det.

fredag den 7. januar 2011
OBS
Denise fik sin kuffert den 5. januar. Så alt er atter godt i hendes lille hjem i Berlin. Nu med ekstra panikindkøbt koncertkjole.
Abonner på:
Opslag (Atom)