lørdag den 7. maj 2011

Da Denise blev fotograferet

Ahem... ja, der gik så lidt længere tid med at få lavet det videoindslag. Men-men-men...! Har en masse gode undskyldninger, som I sikkert ikke gider høre. Så det slipper I for.

Nu er det jo sådan, at Denise har debutkoncert PÅ ONSDAG!
Det er meget spændende - hun knokler stadig som en lille flittiglise. I morgen er der generalprøve i Asnæs, så hvis nogle er jer er i sommerhusområde, så smut forbi Asnæs Forsamlingshus.

Ellers må I jo endelig huske at troppe op på kons på onsdag. Det er Rosenørns Allé 22, lige ved Forum. Det gamle Radiohus, jamen, det kender I jo godt!
Herligheden starter kl. 19.30, og undertegnede har jo en lille rolle at spille i Denises spændende program - og så siger jeg ikke mere, andet end at I skal glæde jer!

Without further ado - må jeg præsentere Denises the Diva:


I kan læse mere om debutkoncerten inde på Konservatoriets hjemmeside og se de lækre fotos af Denise på divaens egen hjemmeside.

Vi glæder os til onsdag!

Kærligst
Denise og Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar