tanker om konkurrence...

Jeg kan forstå, at man kan konkurrere om at hoppe højt eller løbe hurtigt. Men man kan da ikke konkurrere om at synge for? Når man er til audition handler det jo ikke om at være "bedst", men om at være "den de søger til rollen"... Så hvorfor spilde sin tid med, at være nervøs og irriteret på de andre?
Ingen er jo bedre til at være dig og lave rollen, som dig, end DU er... Og hvis du ikke passer til forestillingen om, hvad netop denne instruktør/dirigent/operachef søger, så er det jo ikke fordi du skal blive en anden! Så passer du nok bare bedre et andet sted.

Selvfølgelig er det svært at finde jobs! Og det er nemt at tænke: "hvor strengt, at jeg ikke fik jobbet! Jeg var da god og har øvet!"... Men hvis man kan, så tror jeg det er mere konstruktivt, at bede om kritik, så man kan udvikle sine færdigheder... Og ellers gå videre til næste audition.

Men ja, jeg kender det selv! Nej efter nej efter nej... Og man bruger tid, kræfter og penge! Bygger håbet op! Og ønsker sig jobbet! jeg er ikke hellig! Jeg kan også blive negativ... Men det er bare så vigtigt at holde en positiv indstilling til tingene... Det hjælper også på udstrålingen... Og så får man nok noget andet :-)

Det er jo dem der vælger, der sidder med "konkurrencen"... De skal tage valget mellem en masse forskellige, gode bud! Stakkels dem!


Det var bare lidt tanker og erfaring fra mig...

Philippa Cold

Imorgen i Literaturhaus er der noget at opleve... Philippa Colds debut! Jeg har fået æren af, at synge en duet med hende. Det glæder jeg mig meget til! Vi kender hinanden fra MGK tiderne, og jeg må sige, at der er sket meget siden da... Det bliver super sjovt! Og jeg kan absolut anbefale at høre hendes koncert, og også hendes videre koncerter/optrædener... Hun har en god karriere foran sig!

Hvad manden læste.

I denne måned er der en artikel med Denise i Klassisk, en artikel som jeg har skrevet.
Det er vi begge mægtigt stolte af.

Undertegnede vågnede i morges op til en mail fra Denise:

"Se hvad manden overfor mig i toget sidder og læser!"

Hvorvidt han på noget tidspunkt kiggede på Denise og sagde: "Hov, er du ikke...?" melder historien (endnu) ikke noget om. Men hvor er det dog komisk! Og som journaliststuderende virkelig sært at opleve, at man rigtigt bliver læse af folk, som ikke lige er kæreste, venner, familie eller kollegaer.

Kærlig hilsen,
Ida

tanker om succes

Nu er jeg blevet spurgt et par gange, hvad jeg selv mener er "hemmeligheden bag min succes".
For det förste er det et underligt spörgsmaal at svare paa selv... Skal man sige; "Jeg er bare for sej"? Eller hvad er det ventede svar?

Ikke desto mindre har jeg gjort mig nogle tanker om det...

For det förste er det selvfölgelig vigtigt, at man kan "sit kram". Man skal sörge for at väre saa godt forberedt som muligt! Man skal öve sin teknik flittigt og disciplineret, og man skal ville mere end bare "synge pänt" -man skal have modet til at give sig hen til musikken og skuespillet foran sit publikum.

Det er der mange der gör og kan!

For det andet er der en del held med i posen... At väre paa rette tid rette sted og möde de mennesker, der kan lide det man laver. Men ogsaa her have MODET til at fölge op paa de bekendtskaber, man gör sig! Skriv, ring, mail!

Men naar det nu er sagt, saa skal det ogsaa siges, at en hel del af det ligger i at OPSÖGE CHANCERNE! Det er de färreste, der stryger fra én succes til den näste! De fleste succeser er paa laant tid (dögnflue-effekten), man er kun ny indtil den näste nye kommer paa banen. Saa man skal sörge for at forny sig selv og opsöge nye chancer/muligheder.
Det er de färreste, der "bliver opdaget" fra skole-bänken eller övelokalet!
Man skal sörge for at komme ud og präsentere sig! Ikke lade sig slaa ud af, at man ikke "slaar igennem" med det samme, men blive ved med at lede efter döre paa klem!

Det kräver meget benarbejde, og mange mange mange timer foran computeren! Man skal konstant lede, lede, lede! Og ikke give op, trods den ene afvisning efter den anden!

Dog er det vigtigt, synes jeg, at man sätter sig nogle konkrete maal, saa man ikke smider en masse energi ud af vinduet! Sig til dig selv; Inden et aar vil jeg synge der eller det repertoire eller for den person, og gaa efter det... Direkte, uden dikkedarer. Og sät ikke "The Metropolitan" som förste punkt paa listen! Men välg realistiske maal! Byg det op stille og roligt!

Mit förste maal var, da jeg var 17, at jeg ville synge i skolens Big Band inden jeg blev student, og til aarsballet i 3.G stod jeg der! Med bigbandet i ryggen, fuld skrue!

Se hvor du er, se hvor du umiddelbart kan naa hen og gör dig klart, hvor du vil hen paa längere sigt... Vär taalmodig, men maalrettet... Og sörg for ikke at sälge "varm luft", men hold hele tiden fast i hvem du er, og hvad du vil präsentere... Saa kan det ikke gaa helt galt.

Og saa sörg for at NYDE NUET! Nyd det du har her og nu! For det er aldrig sikkert, at der kommer mere efter dette! Og naar du nyder nuet, udstraaler du positiv energi, som igen har en god effekt paa dine omgivelser! Saa forsvind aldrig i dine fremtids-drömme, hav dem som drömme og nyd hvis de gaar i opfyldelse!

Tja, det er saadan cirka min maade... Selvfölgelig virker den ikke for alle! Vi er heldigvis allesammen forskellige! Men det er mit bedste svar paa spörgsmaalet; "Hvad er hemmeligheden bag din succes?"

Lige en lille oversigt...

Marmorkirken Copenhagen: Johannes Passion March 2012

Ikast, Bakkehuset: Solorecital, March 2012

Concerthall Tivoli: Concert June 2012

Hedeland: Don Giovanni Zerlina, aug 2012

Odense, Trondheim, Holstebro: Orpheus 68 Alena Oct-Nov 2012

Århus Symfoniorkester: Bach Weihnachtsoratorium Dec 2012

Wiener Symfoniker Strauss-Ensemble: Japan-Tour January 2013

Bregenzer Festspiele: Zauberflöte Papagena July-August 2013

To be continued...

:-)

Forresten

Dénise har lige været en smuttur København i dag. Hun har jo ellers været i Japan med Wiener Symfonikernes Strauss-ensemble, brækket fod und alles.
Men hun skulle lige modtage en lille lækker ting, nemlig Léonie Sonnings arbejdsstipendium.

Huhej.

Tillykke til Dénise herfra.

Godt igang i 2012

Trods et brud er jeg nu i Japan.
Aaret startede med "Jauchzet Gott" i Berliner Dom og dagen efter rejste jeg til Osaka.
Her synger jeg nu koncerter paa tour i Japan med Wiener Symfonikernes Strauss-ensemble. Det er sjovt, men ikke saa sjovt med mit "handicap". Dog er det en luksus at bo paa fint hotel og have 12 gentlemen med sig.
Idag er min förste fridag siden den 1.1. og jeg har tilbragt den i kvarteret her i Shinjuku-Tokio, i shoppingcenter og paa mit värelse med den skadede fod opad ;-)

Den "store" koncert var igaar i Tokyo opera-city. Det gik godt! Folk hujede og jublede. Herligt!
I over-morgen gaar det videre for mig, og lördag vender jeg hjemad mod Berlin. Söndag skal jeg et smut til Danmark, hvorfor nävner jeg senere, og saa har jeg en uge derhjemme- med foden opad, inden jeg tager en uge til Wien og en uge til Basel.

Jeg önsker "Kombanwa" (god aften) fra Tokio - eller ohio gozamasu til dk, da det jo nok er tidligere paa dagen derhjemme :-)

KH
Denise