Nu er det lidt mere end tre måneder siden, at Denise havde sin debut fra DKDM. Som tiden dog flyver.
Hun har fået en udtalelse, der gjorde hende både ydmyg og stolt og pyntede hendes kønne ansigt med fine røde kinder af glæde.
Som følger:
UDTALELSE
Vedrørende Denise Becks debutkoncert
11. maj 2011
En usædvanlig debut og en usædvanlig skøn stemme var de indtryk, der blev efterladt hos publikum ved Denise Becks præsentation af sig selv som debutant fra DKDM's solistklasse.
Under overskriften ”Indiana Diva” havde Denise til sin debutkoncert skabt en totaloplevelse, der indbefattede adskillige flotte rober, dramaturgi, historie, lyssætning, billeder og filmklip fra barndommen til i dag. Til at binde de mange flotte og krævende arier sammen, der fremstod som episoder i et personligt historisk forløb, var der båndet mellemmusik – temaet fra Indiana Jones-filmene. Samtidig kunne publikum følge rejsen, til de steder rundt omkring i verden, hun har optrådt, på landkort projiceret op på storskærm. Aftenens koncert var før og efter omkranset af glamourøse modelfotos med Denise, også på storskærm, akkompagneret af diskret baggrundsmusik på bånd.
Alt efter smag og temperament kan den enkelte tilhører synes, at det er klogt tænkt, vovet, forvirrende, eller at det leder opmærksomheden bort fra det væsentlige - musikken.
Det ligger i tiden, at den unge generation iscenesætter sig selv, og det lykkedes i høj grad for Denise – også på en god måde takket være charme, selvironisk distance, og en næsten barnlig glæde ved at optræde.
Mindre kunne nu sagtens have gjort det, for Denise er en sand musiker og har i sin stemme de kvaliteter, der kan gøre hende til en ægte diva: Stort vokalt overskud, klangskønhed, imponerende koloraturer og en bemærkelsesværdig intonation – selv på de vanskeligste toner i højden.
Hendes musikalske fortolkninger er intelligente, personlige og overbevisende, samtidig med at hun på scenen har kunstnerisk karisma og kommunikerer godt med sit publikum.
Denise indledte med Schierbecks ”Den Trofaste Hustru”, som fik en meget indlevet fremførelse, og fortsatte veloplagt med Händel og Mozart, hvor hun særligt i Paminas arie skabte en musikalsk og inderlig oplevelse. ”Sofie Scholl: Einmal noch, einmal” fra ”Weisse Rose” af Udo Zimmermann er svær at synge, og det blev en stor præstation, som rørte publikum.
At Denise også er uddannet i Wien fornægter sig ikke. Hun gav flere prøver på, at hun er godt inde i operetterepertoiret, samtidig med at hun har overskud til sød og koket flirten med sit publikum. Særligt stærkt indtryk gjorde ”Czardas” fra ”Zigeunerliebe”.
Hun demonstrerede stilsikkerhed i Orffs ”Carmina Burana”, ligesom ”Je veux vivre” af Gounod klædte hende fint.
Måske Denise kunne føje en ekstra dimension til sin rige klangpalet ved yderligere at udforske den varme og bløde klang i højden, hun viste i Paminas arie og ekstranummeret, Gildas arie fra ”Rigoletto”.
Denise er allerede i gang med en omfattende karriere, og det indtryk aftenen efterlader, overbeviser om, at det skal blive spændende at følge hendes videre udvikling.
Debutkoncerten er blevet bedømt af
Ekstern censor: Else Paaske
Intern censor: Hanna Hjort
Intern censor: Hanna Hjort
Hva'be'har'!
Kærligst,
Denise og Ida